

Højloftet butikslejemål, med store facadevinduer beliggende direkte ud til Axeltorv, udlejes.
Lejemålet er på i alt 130 m2 fordelt ved 95 m2 og 35 m2 indskudt dæk.
Lejemålet består af et højloftet butikslokale (over 5 meter), indskudt dæk, kontor, tekøkken og toilet.
Der er sikring af lejemålet ved rullegitre på facadevinduer mv.
Lejemålet er indflytningsklart den 1. april 2026.
Lokalerne har i årtier været domicil for byens foto forretning, og vil være perfekt for detailhandel af mærkevarer eller andre forbrugsgoder.
Dette attraktive lejemål ligger i hjertet af Helsingør, en by med en rig og fascinerende historie.
Axeltorv, hvor lejemålet ligger, har sin egen spændende historie, der går tilbage til slutningen af 1600-tallet og er i dag en moderne og attraktiv byplads, der forbinder byens historie med nutiden.
Dette er et af de få steder i bymidten, hvor gågade og parkering foran lejemålet forenes på bedste vis, så ud over en smuk central beliggenhed, er det nemt, hurtigt, og bekvemt at komme til og fra.
Mulighed for leje af parkeringsret i bagvedliggende parkeringsgård i Stjernegade.